Det danske PR-bureau GCI Mannovs datterselskab i Malmö stryger Mannov fra navnet og bliver til GCI Malmö.
— Vi vil uddybe samarbejdet med GCI-selskaberne i Göteborg og Stockholm. Vi fortsætter også med at arbejde på tværs af Øresund, men behøver ikke markere i navnet at vi er et danskejet selskab, siger adm. dir. Mikael Lagerwall.
Malmöbureauet er hidtil i år vokset fra fem til syv ansatte og søger nu yderligere to konsulenter. Væksten skyldes både nye kunder og flere opgaver fra de eksisterende kunder.
Omsætningen forventes i år (regnskabet slutter 30. september) at stige fra tre til godt fem millioner svenske kroner, med et resultat på omkring ti procent.